Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkDet Biovidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet
Interne sites
EnglishMobilSitemapTelefonbogFind os

Dansk brygmesteruddannelse i verdensklasse - 11.11.2010

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole og LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har indgået en aftale om en fælles brygmesteruddannelse. Som noget nyt kan universitetsstuderende blive brygmestre ved at gennemføre et halvt års praktik på et bryggeri, kombineret med en specialiseringslinje i Brewing Science and Technology.

- Sammen skaber vi en brygmesteruddannelse i verdensklasse. Vi er i forvejen en skole og et erhverv med flere hundrede års stolte traditioner. Verdens fjerde største bryggeri er dansk, og Danmark er det land i verden, der har flest bryggerier per indbygger. Den gode udvikling skal fortsætte. Derfor har vi valgt at samarbejde med LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet om fremtidens brygmesteruddannelse, siger Axel G. Kristiansen, der er direktør for den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

I tilgift til den anerkendte brygmesteruddannelse kan kandidaterne nu samtidig få en kandidatgrad i Food Science & Technology med specialisering i ølvidenskab.

- Det vil give de studerende en endnu dybere, videnskabelig forståelse for de metoder og processer, der bestemmer øls smag, kvalitet og holdbarhed, siger studieleder og lektor på LIFE, Henrik Siegumfeldt.

- Samarbejdet omkring en fælles brygmesteruddannelse er et rigtig godt eksempel på mulighederne i et udvidet samarbejde mellem det offentlige uddannelsessystem og det private erhvervsliv. Vi forventer meget af dette initiativ som et første trin i et tættere forsknings- og uddannelsessamarbejde mellem Københavns Universitet og de Scandinaviske bryggerier, siger Per Holten-Andersen, dekan på LIFE- Det Biovidenskabelige Fakultet..

 

 

To i én

Den engelsksprogede uddannelse vil give de nye brygmestre to titler: Diploma master brewer og cand.techn.al i Food Science & Technology med speciale i Brewing Science and Technology. Ambitionen er at uddanne 15 brygmestre om året på den ny, fælles uddannelse. De første elever starter i praktik på landets bryggerier til januar. Første dag på skolebænken på LIFE bliver 1. september 2011.

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole har siden 1925 uddannet 685 brygmestre til bryggerier i både Danmark og resten af verden. Mange af de ledende medarbejdere på de store bryggerier er uddannet fra SBH, ligesom en række danske mikrobryggerier er stiftet eller ledet af brygmestre uddannet på SBH.

Studerende med en drøm om at blive brygmestre kan hente information om uddannelsen på http://www.life.ku.dk/foodscience eller på http://brewingschool.dk

 


Kontaktpersoner:

 

  • Den skandinaviske Bryggerhøjskole:
    • Direktør Axel G. Kristiansen, telefon 72 16 24 02
    • Kommunikationchef Per Sten Nielsen, telefon 21 66 18 77
  • LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet:
    • Dekan Per Holten Andersen, telefon 35 33 20 00
    • Studenævnsformand Mogens Larsen Andersen, email  , tlf. 35333262
    • Studieleder for uddannelsen, Henrik Siegumfelt på email eller tlf. 35 33 32 86
Katherina Ludvigsen, - siden er sidst opdateret d.19. november 2010

Kontakt en forsker

 

Få eksperthjælp fra en forsker inden for et vores fagområder:

 

Klima, energi, miljø

 

Fødevarer, sundhed

 

Dyr, etikvelfærd

 

Bioteknologi

 

Planter, naturressourcer

 

Politik, økonomi, ulande

 

Skov, land, byudvikling


Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre