Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkOm fakultetets forskning
Interne sites
EnglishMobilSitemapTelefonbogFind os

1. Hvor er plantebioteknologien på vej hen som felt i disse år?

 

Elitemiljø: Plantebioteknologi

 

Professor og tovholder Poul Erik Jensen svarer:

 

"I dag får vi mange stoffer fra den petrokemiske industri – stoffer, som både forurener og truer med at slippe op. Planter, derimod, rummer et næsten uudtømmeligt potentiale for dem som forstår dem – og det er egentlig formålet med vores forskning: At skabe mere viden om de kemiske reaktioner og mekanismer, som foregår inde i planten, skjult for det blotte øje. "

 

 

Syntesebiologi stormer frem 

 

"Et af de helt store felter inden for plantebiotek i dag er syntesebiologi.

Her tager man dele fra en organisme og sætter over i en anden. Ud af de godt 400.000 forskellige plantearter, der findes på Jorden, producerer hver plante selv en masse stoffer, hvoraf nogle er kendte, mens langt de fleste stadig er uopdagede.

 

Men planterne producerer oftest kun stofferne i meget små mængder, så det lige præcis rækker til at dufte, signalere farver og forsvare sig selv.

 

Plantebiotek-forskningen fokuserer derfor på at få planterne til selv at producere mere af disse stoffer, som jo ofte er gavnlige for mennesket. Enten fordi de styrker vores sundhed eller fordi de kan erstatte nogle af de stoffer, som vi i dag er nødt til at hente i den petrokemiske industri."

 

 

Udforsker planternes potentiale med bioteknologi

 

"En måde at udforske planternes potentiale er ved at kigge på planternes indre biosyntesesveje, som består af lange kæder af kemiske reaktioner. Et eksempel på en sådan syntese kæde er det lovende anti-cancer stof Thapsigargin.

 

Hvis man udforsker sådanne biosynteseveje, finder man undervejs dele, der i sig selv rummer perspektivrige muligheder, som kan bruges til at producere andre nyttige forbindelser i eksempelvis mos eller gærceller. "


Katherina Ludvigsen, - siden er sidst opdateret d.22. oktober 2010
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre