Forskeruddannelsesprogrammmer
Definition af forskeruddannelsesprogrammer
Forskeruddannelsesprogrammer er vejlednings- og forskermiljøer, der indgår i et intensivt samarbejde på højt fagligt niveau mellem faggrupper ved Det Biovidenskabelige Fakultet og en eller flere eksterne parter (universiteter, sektorforskning, offentlige og private organisationer og virksomheder).
Et forskeruddannelsesprogram er en organisatorisk enhed af en vis størrelse som sikrer, at en større gruppe ph.d.-studerende, inden for klart identificerede områder får et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højt niveau.
Et sådant område kan være disciplinbestemt, tværdisciplinært og forskningsobjektbestemt, anvendelsesbestemt eller metodebestemt.
Der bør desuden være nær tilknytning til miljøer, hvor der foregår forskningsbaseret uddannelse, som kan være rekrutteringsgrundlag for skolen.
Forskeruddannelsesprogrammerne skal sikre, at de ph.d.-studerende
-
tilknyttes en organisation med ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet, således at
isolation i små fragmenterede miljøer uden tilstrækkelig kvalitet og bredde i
uddannelsen undgås,
-
knyttes til aktive, internationalt stærke forskningsmiljøer,
-
får en kvalificeret vejledning,
-
kan deltage i gode og relevante forskerkurser og forskningsseminarer,
-
får mulighed for relevante internationale ophold og kontakter,
-
føler en samhørighed i studiemiljøet,
-
i tilfælde af ph.d.-uddannelse af tværvidenskabelig karakter har adgang til såvel tværvidenskabelig ekspertise som højt kvalificeret fagkyndig ekspertise inden for alle de indgående discipliner.
Forskeruddannelsesprogrammerne skal desuden medvirke til at sikre en optimal udnyttelse af forskeruddannelsen dels ved hjælp af de hertil direkte afsatte ressourcer og dels ved hjælp af de generelle forskningsressourcer ved de medvirkende forskningsmiljøer.
Det Biovidenskabelige Fakultet mener, at forskeruddannelsesprogrammer udgør velegnede rammer og giver attraktive muligheder for tværgående samarbejde mellem flere institutioner. Fakultetet ser store perspektiver i at indgå samarbejde om forskeruddannelsesprogrammer med sektorforskningen, erhvervet samt andre universiteter i Danmark og udlandet.
Information om ph.d.-uddannelsen ved fakultetet.
Mette Christiansen, - siden er sidst opdateret d.10. marts 2009