Sådan bliver du studerende for en dag
Studerende for en dag er din chance for at opleve en dag som studerende på LIFE og prøve studielivet inden du tager den endelige beslutning. Du kan f.eks. få en fornemmelse af det faglige niveau, miljøet på studiet og stille dine spørgsmål om studielivet direkte til de studerende.
Hvis du er interesseret skal du udfylde formularen nedenfor. For at kunne matche dig med den rigtige studerende, spørger formularen også til hvilket studie og fagpakke du kunne tænke dig at være studerende på. Når vi har fået din henvendelse sender vi en e-mail til dig, der bekræfter din henvendelse. Vi finder en studerende, der passer til dine fagønsker. Den studerende kontakter dig, og sammen finder I en dag, der passer i din kalender.
Vær opmærksom på at du ikke kan være studerende for en dag i eksamens og ferieperioder.
Læs om andres erfaringer med at være studerende for en dag
Det er i øjeblikket ikke muligt at tilmelde sig besøg som studerende for en dag på Det Biovidenskabelige Fakultet på grund af eksamener og sommerferie. Vi åbner igen for tilmelding til skoleåret 2010/2011 i medio september.
Besøgsordningen, Tel.: 35333666, - siden er sidst opdateret d.31. maj 2010