Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkDet Biovidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet
Interne sites
EnglishMobilSitemapTelefonbogFind os

Udviklingsplan for Frederiksberg Campus

I 2008 modtog LIFE velvillig støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til udarbejdelse af en Campus-udviklingsplan for Frederiksberg Campus.

 

Visionær strategi for fremtidens Frederiksberg Campus

Udviklingsplanen illustrerer og beskriver en visionær strategi for fremtidens Frederiksberg Campus. LIFE skal være et inspirerende og tiltrækkende sted at opholde sig, og medarbejdere, studerende og gæster skal føle sig velbetjente, velkomne og "løftede". Fremtidens Frederiksberg Campus har "grønne" løsninger som omdrejningspunkt, studiefaciliteter og kantiner med aftenåbent, studenterhuse og kollegieboliger, udendørs opholdssteder og aktive sportsfaciliteter, smukke haver for øjet og sindet, plads til fordybelse og plads til fest.

Udviklingsplan

Se udviklingsplanen for

Frederiksberg Campus

(download PDF, 34 mb)

 

Se Udviklingsplanen for Taastrup Campus (Download hele planen 23 Mb)
Illustrationsplan  Se illustrationsplanen
Se Kunstplanen for Frederiksberg Campus
(download PDF, 11½ mb)

 

 

Frederiksberg Campusplan vil blive realiseret frem til 2050. Hvis du vil se en oversigt over hvilke initiativer, der kan forventes på kort og lang sigt samt et overblik over det øvrige indhold kan du se et kort arbejdspapir her: Handlingsplanen for Frederiksberg Campus. 

 

Kunstplanen vil blive realiseret i takt med Campusplanen, og består af en masse enkeltinitiativer med udgangspunkt i den gennemgående rambla, udbygget til et såkaldt delta. Arbejdspapir der skitserer hvilke initiativer, der kan forventes på lang og kort sigt kan ses i Handlingsplan for Kunstplanen.

 

En forudsætning for, at det sammenbindende strøg, ramblaen, kan blive til noget er, at vi fjerner bilerne. I papiret "Bilfri Rambla" kan du læse mere om, hvordan trafikken og parkeringsforholdende kan saneres frem til 2015. Papiret er et debatoplæg, som vil blive drøftet på dialogmødet på fakultetet den 28. maj 2009.

 

 

Hvem står bag?

Planen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra fakultetets bygningsafdeling, Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab. Arbejdsgruppen er løbende bistået af et Advisory Board sammensat af repræsentanter fra studerende og ansatte på Det Biovidenskabelige Fakultet samt parter, som har naturlig interesse i fakultetets og områdets udvikling.

 

Det overordnede tilsyn samt den endelige godkendelse af planen er varetaget af en Styregruppe, der med fakultetsledelsen i spidsen har bestået af centrale personer fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet og Frederiksberg Kommune.

 

 


Martin Bakken, - siden er sidst opdateret d.26. oktober 2010
Kommenter Campusplanen

Er du medarbejder og vil give dine kommentarer til campusplanen, kan du gå på medarbejderportalen.

 

Dialogmøder med medarbejdere

Campusplanen udvikles bl.a. i dialog med LIFEs medarbejdere. Det sker på en række dialogmøder.


Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre