Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkPresse
Interne sites
EnglishMobilSitemapTelefonbogFind os

Byens bedste nye café åbner den 1.april

Café Væksthuset i blomsterhaven på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet slår den 1.april dørene op for en ny sommersæson, hvor københavnerne kan opleve spændende gourmetarrangementer med forskere og studerende, live musik og et nyt udvidet menukort med klassisk bistromad til rimelige priser.

Fra den 1.april kan københavnerne igen nyde den særlige stemning i Café Væksthuset midt i den smukke blomsterhave på Grønnegårdsvej på Frederiksberg Campus, hvor LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet har til huse
Den nye sæson i Væksthuset skydes i gang den 1.april kl. 12 med levende musik og snacks og byder fremover på en videreudviklet gastronomisk profil med to erfarne kokke, Jonas Neergaard og Martin Bulov. I denne sæson kan københavnerne udover chevre chaud, antipasti, sandwichs og specialøl nu også nyde klassisk bistromad til rimelige priser.

De studerende fra LIFE, der driver caféen, arbejder på at præsentere en eventkalender for 2009 med mange arrangementer af forskellig karakter, bl.a. poetry slams, live musik, øl- og vinarrangementer og meget mere. Arrangementerne vil blive slået op på ”event-tavlen” i Væksthuset og på www.cafe.life.ku.dk.


Om Væksthuset


Væksthuset åbnede i maj 2008 i anledning af Frederiksberg Campus’ 150-års jubilæum. Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR) er sponsor.
12 studerende fra LIFE er tovholdere, mens den daglige drift styres af Thomas Hagner. Ambitionen med caféen er at skabe et unikt samlingssted for studerende, medarbejdere og gæster på Frederiksberg Campus.

Caféen blev i 2008 kåret som byens bedste nye café på AOK.

Læs mere på Væksthusets hjemmeside www.cafe.life.ku.dk.

 


Katherina Ludvigsen, - siden er sidst opdateret d.2. april 2009
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre