Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkUddannelse
Interne sites
EnglishMobilSitemapTelefonbogFind os

Information til meritstuderende

Hyldeblomster i fuldt flor

Denne side henvender sig til studerende fra andre danske universiteter eller KU-fakulteter, der som et led i deres uddannelse vil tilmelde sig kurser eller skrive bachelorprojekt/speciale ved Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE).

 

Hvis du er studerende på et udenlandsk universitet er det andre procedurer der gælder, alt efter om dit hjemuniversitet er et partner eller ikke-partner universitet. En liste over LIFEs partnere findes her.

Hvis du er LIFE-studerende, skal du kigge her.

Hvis du er PhD-studerende, skal du kigge her.

 

For at blive indskrevet som meritstuderende skal du dokumentere, at det ønskede kursus kan meritoverføres til din egen uddannelse.

 

Kurserne

Al undervisningsaktivitet på LIFE foregår i dagtimerne med ganske få undtagelser. Information om undervisningslokaler finder du på kursussiderne på Absalon.

Studieåret er opdelt i 4 blokke.

Der er ikke mødepligt til kursernes forelæsninger, men på nogle kurser skal man opfylde nogle forudsætninger for at kunne gå til eksamen. Hvis der er forudsætninger for at kunne gå til eksamen, fremgår det af kursusbeskrivelsen.

Du kan tilmelde dig op til 15 ECTS-point pr. blok.

Eventuel afmelding til kurset skal ske skriftligt til Uddannelse og Studerende inden kursusstart - gerne på e-mail til .

Se eventuelt mere under VÆRD AT VIDE om undervisning.

 

Kursusudbud

Fakultetets udbud af bachelor- og kandidatkurser fremgår af kursusbeskrivelserne. Her kan du f.eks. søge på en kursustitel eller et kursusnummer. Hvis du har brug for hjælp til valg af kurser, kan du kontakte Studenterservice.

 

Deltagerbegrænsning

Der er deltagerbegrænsning på nogle kurser, hvilket vil fremgå af kursusbeskrivelsen. På disse kurser er prioriteringen blandt de tilmeldte, at LIFEs egne studerende har 1. prioritet, studerende fra andre uddannelsesinstitutioner/KU-fakulteter (med forhåndsgodkendelse) har 2. prioritet, mens andre enkeltfagsdeltagere har 3. prioritet.

Generelt vil der ikke være ledige pladser på veterinæruddannelsens kurser (kursusnummer 3000xx).

Hvis der ingen deltagerbegrænsning er på et kursus, kan du som meritstuderende være sikker på at få plads, såfremt du har en forhåndsgodkendelse.

 

Bachelorprojekt/speciale

Hvis du ønsker at skrive bachelorprojekt eller speciale på LIFE, skal du tilmelde dig via samme skema som til et kursus, og du skal ligeledes indsende en forhåndsgodkendelse. Ved kursusnr. og navn skriver du antal ECTS point samt navn på LIFE-vejlederens institut, og du skal vedlægge din kontrakt med vejlederen. Bemærk - kan du ikke få en forhåndsgodkendelse fra dit studienævn, bliver vi nødt til at opkræve gebyr for vejledningen.

 

Ansøgningsskema

Tilmelding sker på ansøgningsskemaet for meritstuderende. Du skal også indsende en forhåndsgodkendelse på, at du vil kunne få merit for kurset på dit hjemuniversitet. Ansøgningsskemaet sendes til Uddannelse og Studerende (adressen står på ansøgningsskemaet).

Bemærk: På skemaet kan der kun søges om kurser til en blok ad gangen, og du kan højst tilmeldte dig 15 ECTS point pr. blok.

Først når den aktuelle kursusbeskrivelse er offentliggjort, er det muligt at søge om deltagelse på et kursus.

Ansøgningsfrist

Svar på ansøgning

Undervisningsperiode

i studieåret 2010 - 2011

Blok 1

1. august

15. august

6. september – 5. november

Blok 2

15. september

15. oktober

15. november – 28. januar

Blok 3

1. december

1. januar

31. januar – 8. april

Blok 4

15. februar

15. marts

11. april – 24. juni

Sommer-kurser 1. juli Hurtigst muligt Sommer 2011

 

Forhåndsgodkendelse

For at kunne deltage i kurser ved LIFE skal du have en forhåndsgodkendelse fra dit studienævn. Uddannelse og Studerende skal have din forhåndsgodkendelse seneste fredag i den første uge af blokken. Hvis ikke vi har modtaget forhåndsgodkendelse inden da, kan du ikke gå til eksamen i kurset.

 

Aflysning af kurser

Et kursus kan aflyses helt frem til kursusstart, hvis der er færre end 10 tilmeldte studerende. Det er institutlederen der bestemmer, om et kursus skal aflyses eller gennemføres med få deltagere.

Hvis Uddannelse og Studerende får besked om, at et kursus skal aflyses, gives der straks besked til de tilmeldte studerende. Beskeden bliver sendt til din alumni-mailadresse. Det kan være en god idé at få videresendt den post, der kommer til din alumni-mailadresse til en emailadresse du tjekker regelmæssigt. Du finder en vejledning her.

 

Eksamen

Eksamensafmelding: Hvis ikke du ønsker at gå til eksamen, skal du afmelde via KUnet > Selvbetjening > Indskrivning, undervisning og eksamen. Husk at tjekke afmeldingsfristerne.

Skriftlig auditorieeksamen: Eksamensdatoen offentliggørelse i kursusbeskrivelsen før kurset begynder. Når den endelige eksamensplan er offentliggjort, kan du se, hvor du skal sidde. Du finder eksamensplanerne her. Du er selv ansvarlig for at finde oplysninger om tid og sted for eksamen.

Skriftlig eksamen med anonym censur: Ved eksaminer, hvor eksamensformen alene er skriflig auditorieeksamen, tildeles eksamensnummer (anonym censurering.) Eksamensnummeret tildeles tilfældigt ved tilmelding til eksamen og offentliggøres på KUnet > Selvbetjening > Indskrivning, undervisning og eksamen > Vis til- og afmelding. Hvis feltet med eksamennr. er tomt, betyder det, at du skal angive navn og studienummer på din eksamensbesvarelse. Du skal selv medbringe eksamensnummeret til eksamen.

 

Reeksamen

Tilmelding til reeksamen skal ske skriftligt til Uddannelse og Studerende (gerne pr. e-mail til .) Tilmeldingen skal indeholde kursusnummer, kursustitel, dit navn og CPR-nummer. Enkeltfagsstuderende kan ikke bruge KUnet til tilmelding. Husk er tjekke tilmeldingsfristerne.

Datoer for reeksamen besluttet først efter tilmeldingfristen, men hvis du har andre eksaminer i samme uge, kan du sende en e-mail til Ane Mette Holmsten (ansvarlig for reeksamensplaner) og forklare situationen. Så vil hun forsøge at koordinere i forhold til det.'

 

Alle tilmeldingsfrister vedrørende eksamen og reeksamen finder du under Tilmelding og tidsfrister.

Du finder yderligere oplysninger om eksamen på VÆRD AT VIDE om eksamen.

 

Kursus-/eksamensbevis

Der udstedes ikke bevis. På KUnet kan du tjekke dine eksamensresultater, og du kan udskrive dem.

For at få kurset/kurserne meritoverført, skal du normalt bruge en bekræftet udskrift af dine eksamensresultater. Det kan enten møde op hos Uddannelse og Studerende (husk at medbringe studiekort/billed-ID) og få det med det samme eller du kan sende en e-mail til (skriv fulde navn, LIFE-studienr (alternativt CPR-nr.) og adresse), så får du det med posten i løbet af en uges tid.

 

Vil du vide mere

Har du spørgsmål om valg af fag er du velkommen til at kontakte Studenterservice. Hvis dit spørgsmål drejer sig om tilmelding eller andre administrative ting, kan du kontakte Uddannelse og Studerende på .


Sofie Christensen, - siden er sidst opdateret d.17. januar 2012
Studenterservice

 

Vi er dine vejledere. 

Ring, skriv eller besøg os 

StudenterService


Ansøgningsskema



Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre