Kandidat i klinisk ernæring

Som studerende på klinisk ernæring lærer du, hvordan mad kan bruges som helbredende medicin. Hvordan sikrer man fx, at patienter med brandsår får tilstrækkeligt med energi via kosten?
Uddannelsen giver dig viden om, hvordan man kan benytte næringsstoftilskud i behandling, og hvordan kostændringer kan hjælpe folk, der fx lider af hjerte-kar-sygdomme.
Du får således indblik i, hvordan kosten kan bruges som behandling ved sygdomme som diabetes, nyresvigt, hjerte-kar-sygdomme eller underernæring.
Uddannelsen er på dansk.
Læs et interview med studerende Anne Eg Frederiksen.
Indhold:
Af LIFE's egne bacheloruddannelser kan bl.a. naturressourcer, fødevarevidenskab og biologi-bioteknologi være adgangsgivende til uddannelsen.
Også andre naturvidenskabelige bacheloruddannelser og professionsbachelorer kan give adgang. Læs mere om de præcise adgangskrav her.
Klinisk ernæring handler om at bruge kost og næringsstoffer i behandlingen af syge mennesker, så deres sygdomsforløb bliver så kort og så godt som muligt.
Ved at bruge ernæringen som en behandlingsform kan du som kandidat i klinisk ernæring være med til at spare mennesker for lidelser og unødigt lange hospitalsophold, og du kan samtidig bidrage til at spare samfundet for mange ressourcer.
Hvilke kompetencer får du?
På uddannelsen har du kontakt til virkeligheden, da du kommer til at beskæftige dig med de udfordringer, der også er vigtige uden for universitetets mure.
Ud over de mange muligheder uddannelsen giver for at rejse ud, er der et vel
etableret samarbejde mellem studerende og arbejdsliv ved fx praktikophold eller projektsamarbejde. Det vil give dig en unik erfaring og et godt netværk.
Med en kandidatuddannelse i klinisk ernæring vil du desuden blandt andet kunne:
- Varetage rådgivning, vejledning, administration og ledelse inden for ernæringsrelateret sygdomsbehandling, herunder patientbehandling
- Igangsætte og styre behandlingsindsatser
- Varetage, vejlede og rådgive om kvalitetsmåling og -udvikling indenfor ernæringsområdet
- Anvende gængse ernæringsvidenskabelige målemetoder til vurdering af ernæringsstatus
- Diskutere etiske og videnskabelige problemstillinger, herunder forsøg på mennesker
- Overskue de internationale, nationale og lokale aktørers interesser og muligheder i forhold til ernæringsrelateret sygdomsbehandling
Med en kandidatuddannelse i klinisk er næring kan du arbejde med patientbehandling, rådgivning, vejledning, administration, ledelse, forskning og undervisning.
- Du kan arbejde med behandling, undervisning og administrative stillinger i hospitalssektoren.
- Døren er også åben til andre offentlige institutioner eller private industrivirksomheder, der fremstiller ernæringsprodukter til behandling af sygdomme.
- Hvis du vil forske videre, kan du søge ind på den treårige ph.d.-uddannelse.
Det første år på uddannelsen skal du have en række obligatoriske kurser, hvor du får en grundlæggende viden om:
-
Næringsstoffer og energibehov hos syge, hvor du fx ser på proteins egenskaber og betydning i behandlingsforløb.
-
Sygdomme og deres ernæringsfysiologi under forskellige tilstande: Hvordan påvirker infektioner og betændelsestilstande omsætning af næringsstoffer i kroppen hos patienter, som fx lider af en kræftsygdom eller har været ude for en trafikulykke?
-
Ernæringsbehandling af kostrelaterede og ikke-kostrelaterede sygdomme: Hvornår og hvordan skal patienten behandles for fx fedme? Hvilken kost skal kræftpatienten indtage under behandlingen med kemoterapi eller stråleterapi? Og skal det fx være gennem kost eller kunstig ernæring?
-
Evidens for effekten af ernæringsbehandling ved sygdomme. Her ser du på de videnskabelige undersøgelser og metoder, der skal til for at bevise resultaterne af ernæringsbehandling. Det kan fx være påvisning af, hvordan ernæringsbehandling medfører færre infektioner, et lettere sygdomsforløb, færre indlæggelser eller kortere indlæggelsestid.
-
Kvalitetssikring, hvor du får forståelse for, hvordan viden og forskningsresultater gøres til en del af den praktiske dagligdag på fx et hospital. Dvs. du bliver klædt på til at kunne ændre den kliniske praksis, således at man opnår positive resultater med ernæringsbehandling.
-
Ledelse, som handler om, hvordan du leder medarbejdere og implementerer kvalitetssikring: Hvordan får du kvalitetssikring til at fungere i praksis, så både over- og underordnede er med i projektet?
På andet år af uddannelsen kommer du i ni ugers praktik på et sygehus, hvor du kan afprøve din teoretiske viden i det virkelige liv med særlig vægt på at træne kommunikation med patienter.
Studiet afsluttes med et speciale, som er et eksperimentelt og/eller teoretisk arbejde, hvor den eksperimentelle del kan foregå på et hospital.
Du får titlen cand.scient. i klinisk ernæring.
Uddannelsen er bygget sådan op:
En blok er normeret til 15 point, 9 uger.
* Kurset er obligatorisk for universitetsbachelorer og andre studerende, som ikke i forvejen har en autorisation som sundhedsfaglig person.
Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professionsbacheloruddannelse og som har en autorisation som sundhedsfaglig person (klinisk diætist, sygeplejerske, fysioterapeut m.v.), kan tage dette kursus som valgfrit kursus.
** Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professions- bacheloruddannelse, skal udføre 45 ECTS speciale.
Universitetsbachelorer skal udføre min 30 ECTS speciale, men kan udføre 45 ECTS speciale ved at inddrage den valgfrie blok.
| |
De mørke felter er de obligatoriske kurser |
|
Det mellemfarvede felt er specialet |
| |
De lyse felter er valgfrie kurser |
Undervisningen omfatter forelæsninger, praktiske- og teoretiske øvelser, ligesom der er en del projektarbejde. Du arbejder både selvstændigt og i projektgrupper.
Desuden skal du på andet år i ni ugers praktik.
Studielivet på LIFE er helt unikt - både hvad angår de fysiske og faglige rammer. Haven, som er tilknyttet campusområdet på Frederiksberg, er velbesøgt af såvel studerende som lokalbefolkningen. I sommerhalvåret kan man desuden slå et smut forbi drivhuscaféen Væksthuset, som blandt andet byder på friskbrygget kaffe og nysmurte sandwich.
Som studerende har du mulighed for at blive tilknyttet studenterforeninger af mere eller mindre faglig karakter. Uanset om dine interesser falder inden for korsang, jagt, løsning af ligninger eller noget helt fjerde, er der en forening for dig.
Fakultetet har hele tiden mange internationale studerende, der er med til at skabe et dynamisk og spændende studieliv, som du også vil indgå i. Du har også rig mulighed for at rejse ud i forbindelse med uddannelsen.
Vil du høre fra en studerende, hvordan det er at læse klinisk ernæring på LIFE? Så kan du læse et interview med studerende Anne Eg Frederiksen.
Ansøgere med en bachelorgrad fra Det Biovidenskabelige Fakultet skal søge inden 1. april for studiestart i september samme år.
Ansøgere fra Norden, EU og Liechtenstein skal søge inden 1. april for studiestart i september samme år.
Ansøgere fra lande uden for Norden og EU skal søge inden 1. januar for studiestart i september samme år.
Du er altid velkommen til at kontakte fakultetets studievejledning, hvis du har spørgsmål om uddannelsen, studielivet, optagelse, adgangskrav eller andet. Du kan kontakte Studenterservice pr. mail på eller på tlf. 3533 3533.
Vil du vide mere?
- Du kan blive studerende for en dag på Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer. Det giver dig mulighed for at opleve hverdagen på en uddannelse, der interesserer dig og på den måde øge dine chancer for at vælge den uddannelse, der er rigtig for dig. Du følges med en studerende, der tager dig med til forelæsninger og rundt på fakultetet. Du kan læse mere og tilmelde dig her.
- Hvert forår er der åbent hus om fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser. Du kan læse mere om arrangementerne her.
Webmaster, - siden er sidst opdateret d.24. maj 2012