Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkStuderende
Interne sites
EnglishSitemapTelefonbogKontakt

Bacheloruddannelsen i Skovbrug til bacheloruddannelsen i Naturressoucer

 

Overflytningsordning for den enkelte studerende er bestemt af, hvor langt den studerende er nået 1. sept. 2005.

 

Såfremt studerende finder at overflytningsordningen betyder forlænget studietid, skal man først kontakte Studievejledningen og få analyseret sin overflytning, herunder om der er en generel dispensation. Også studielederen vil være behjælpelig med rådgivning. Det vil være muligt at ansøge studienævnet om dispensation. Studienævnet er indstillet på fleksibilitet, som tager mest muligt hensyn til de allerede optagne studerende.

 

(1) Studerende, der optages på det teoretiske studium september 2005, men som har været i skovbrugspraktik i 2004-05:

I forhold til ministeriets bekendtgørelse og KVL’s studieordninger betragtes disse studerende som optaget i 2005

 

Disse studerende kan, hvis de ønsker det, få tildelt 15 point, når der forelægges dokumentation for praktikopholdets gennemførelse og varighed (ca. 9 måneder). Der gives for disse studerende en generel dispensation fra pointloftet, så de kan få noteret op til 22 overskydende point på deres eksamensbevis, ud over de 180 point som bacheloruddannelsen kræver. Bemærk, at man iflg. SU-reglerne mister et SU-klip for hver 5 point, man får tildelt for praktik, selv om man ikke har fået SU i praktikperioden.

 

I øvrigt skal disse studerende gennemføre grundpakke- og fagpakkeforløb ganske som alle nye studerende, der optages per 1. september 2005.

 

(2) Studerende, der overflyttes efter mindre end et års studieaktivitet (dvs. studerende som den 1. september 2005 endnu ikke har optjent 60 point; de kan have påbegyndt deres teoretiske studium i 2004 eller tidligere):

Disse studerende skal i princippet opfylde kravene til grundpakken på den nye bacheloruddannelse i Naturressourcer; dog gives der generel dispensation fra faget Cellebiologi, da dette fag ikke var en obligatorisk del af skovbrugsuddannelsen ved de studerendes optagelse.

 

Grundpakkekurser kan erstattes af gamle kurser efter følgende retningslinier:

 

Matematik og Databehandling = Matematisk grundkursus

 

Naturressourcer og Økologi = Økologi eller Applied Ecology

 

Kemi = Kemi 1. Selv om det kommende 7½ p. kursus i kemi er mere omfattende, anses skovbrugsstuderende at have opfyldt kravene til kompetencer inden for kemi ved at have bestået Kemi 1, idet der ikke var stillet større krav til kemi-kundskaber ved deres optagelse.

 

Dyrs og Planters Diversitet = Almen Forstbotanik

 

Indledende økonomi = Samfundsøkonomi

 

(3) Studerende, som har optjent 60-119 point samt bestået 1. års prøven pr. 1. september 2005 (dvs. overflyttes efter 1-2 års studier; optaget 1. september 2004 eller tidligere):

Når 1. års prøven efter den hidtidige studieordning er bestået, og der er gennemført studieaktiviteter svarende til 60 point eller mere, betragtes kravet om grundpakken som opfyldt, selv om samtlige kursuskrav under (2) ikke er opfyldt. Har man bestået kurser svarende til 60 point eller mere, men endnu ikke bestået 1. års prøven, skal kravene til Naturressource-grundpakken som nævnt under (2) opfyldes med undtagelse af fagene Cellebiologi og Indledende økonomi, da disse emner ikke hidtil har indgået i 1. års prøven for skovbrugsstuderende.

 

Disse studerende skal vælge og opfylde kravene til en fagpakke inklusive et temakursus, men tidligere beståede kurser kan meriteres som angivet i det følgende (obligatoriske fagpakke kurser = gamle kurser der kan erstatte disse):

 

Natur- og landskabspolitik = Forest and Natural Resources Economics and Policy 1

 

Miljø- og Planlovgivning = Planlægningslovgivning

 

Jord, Vand og Planter = Geologi og Jordbundslære

 

Geographical Information Systems (GIS) = Introduktion til Geografiske Informationssystemer

 

Dansk Feltflora og Vegetation = Almen Forstbotanik

 

Faunaens Vilkår i Kulturlandskabet = Faunaens Vilkår og Pleje i Skov og Åbent Land

 

Statistisk Dataanalyse 1 = Statistisk grundkursus

 

For skovbrugsstuderende, der påbegynder deres andet år af det teoretiske studium per 1. september 2005, bemærkes specifikt at da de har bestået Almen Forstbotanik har de ingen obligatoriske fag i 3. og 4. blok. Der vil for disse studerende blive mulighed for at følge et studieforløb i Nødebo i foråret, bestående af fagene Anlæg og Pleje af Skov og Landskab + Træteknologi. Der er også mulighed for kun at følge ét af de to fag. Henvend dig til studielederen for nærmere oplysninger.

 

(4) Studerende, der har bestået 120 point eller mere (dvs. overflyttes efter 2 års studier eller mere; optaget i 2003 eller før):

Disse studerende, som påbegynder deres 3. studieår, behøver ikke at vælge en fagpakke. De skal dog ENTEN følge de to fag Natur- og Landskabspolitik + Miljø- og Planlovgivning ELLER Tema i Natur, Miljø og Samfund, hvis de vil opnå titlen ”Bachelor i skovbrugsvidenskab” og/eller de ønsker optagelse på kandidatuddannelsen i skovbrug.

 

Det er valgfrit for disse studerende, hvorvidt de vil følge kurset Fagets Videnskabsteori.

 

Generelt om Metode og Projektarbejde:

Skovbrugsstuderende, som overflyttes efter et eller to års studier, har ikke modtaget nogen undervisning i metode- og projektarbejde. De tilbydes derfor et antal konsultationer / kursusdage herom i forbindelse med skrivningen af bachelorprojekt. Denne undervisning varetages af Afdeling for Forbrug, Sundhed og Etik ved Fødevareøkonomisk Institut og vil blive gennemført i foråret 2006 og 2007.

 

Bachelortitel

Alle studerende, der dimitterer senest 31. august 2006, får deres ”gamle” betegnelse – dvs. agronom og skovbrug, hvorimod studerende, der dimitterer fra 1. september 2006 og fremefter, får betegnelsen naturressourcer. Dermed sikres en relativ hurtig overgang til betegnelsen naturressourcer, samtidig med at de studerende, der får betegnelsen, har studeret mindst et år i det nye system.

 

Studerende, der inden 31. august 2006 ønsker fagbetegnelsen naturressourcer kan få denne betegnelse uden ansøgning om dispensation, mens studerende indtil 1. september 2007 kan ansøge studienævnet om dispensation til at få betegnelsen agronom/skovbrug.

 


Ingelise Lundgaard, - siden er sidst opdateret d.30. juni 2007
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre