Kandidatuddannelsen i Gastronomi og Sundhed
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under levnedsmiddelstudienævnet på LIFE.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. i Gastronomi og Sundhed (candidatus/candidata scientarium). På engelsk: Master of Science in Gastronomy and Health.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1. 1 Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsen i Gastronomi og Sundhed har til formål at uddanne natur- og sundhedsvidenskabelige kandidater, der med elementer af samfundsvidenskabelige temaer, og på et forskningsbaseret, tværvidenskabeligt og akademisk grundlag selvstændigt kan anvende, udvikle og formidle viden i krydsfeltet gastronomi og sundhed.
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Uddannelsen omfatter bl.a. følgende hovedemner: Gastronomi i teori og praksis, molekylær gastronomi, råvarekvalitet, forbrugerpræferencer, sensorik, mad og måltidet i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, folkesundhed og ernæring, samt fødevaresikkerhed og hygiejne. Igennem forelæsninger, projektopgaver og ekskursioner får de studerende en faglig og praktisk viden samt analytiske og metodiske kvalifikationer.
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Uddannelsen er rettet mod produktudvikling, rådgivning, ledelsesmæssige og administrative opgaver i virksomheder, institutioner, storkøkkener, indenfor sundhedssektoren og i forbindelse med sundhedsfremme i virksomheder. Endvidere er uddannelsen rettet mod undervisning og forskning.
1.4 Uddannelsens kompetenceprofil
I løbet af kandidatuddannelsen skal de studerende have opnået nedenstående viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområdet. Derudover har kandidaten erhvervet en række individuelle kvalifikationer i forbindelse med valgfri kurser og udarbejdelse af et speciale.
Efter endt uddannelse skal kandidaten kunne:
1.4.1 Viden
-
Beskrive næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktion – generelt og i forhold til sygdomsforebyggelse
-
Reformulere og reflektere over forskellige befolkningsgruppers kostvaner i Danmark – herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus
-
Udvise overblik over centrale sociale og kulturelle sammenhænge, der præger menneskers forhold til mad
-
Beskrive råvarekvalitet og dennes betydning for processer og produkter
-
Beskrive sensorisk analyse af fødevarer og sanseapparatets funktioner
-
Udvise overblik over gastronomi som fagområde, herunder molekylær gastronomi, på et praktisk som teoretisk niveau
-
Redegøre for fødevaresikkerhed i hele fødevareproduktionskæden, herunder mikrobielle og ikke-mikrobielle risici i forbindelse med sikkerheden af friske og forarbejdede fødevarer
-
Udvise overblik over videnskabelige metoder og teorier, der anvendes inden for uddannelsens fagområder
-
Reformulere teorier, principper og forskningsresultater til selvstændig hypotese- og teoridannelse
1.4.2 Færdigheder
-
Anvende gængse ernærings-, socialvidenskabelige og sensoriske målemetoder
-
Vurdere centrale metoder inden for human ernæring, sensorisk videnskab og forbrugervidenskab med hensyn til validitet, pålidelighed og anvendelighed
-
Vurdere kvaliteten af råvarer og produkter ud fra både gastronomiske, sensoriske og ernæringsmæssige principper
-
Anvende viden om samspillet mellem bioaktive komponenter, sansning, appetitregulering og metabolisme til at optimere ernæringsmæssige aspekter af produkter og kost
-
Planlægge indsamling af og vurdere relevante data i forhold til givne mål indenfor området
-
Analysere og vurdere sensoriske og samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og metoder i forhold til specifikke fødevare- og ernæringsrelaterede problemstillinger
-
Kommunikere værdien og rollen af hygiejne for fødevaresikkerhed og fordærv
-
Vurdere teorier og metoders muligheder og begrænsninger
-
Kritisk vurdere videnskabelig litteratur inden for områderne human ernæring, gastronomi, sensorisk videnskab og fødevarevidenskab.
-
Formidle sin faglige viden klart og nuanceret, såvel skriftligt som mundtligt, til forskellige målgrupper
1.4.3 Kompetencer
-
Udvikle nye velsmagende og ernæringsrigtige produkter, services og måltider, i såvel store som små produktioner
-
Tilrettelægge og gennemføre indsatser i forbindelse med udviklingen af den danske madkultur, herunder fremme det Ny Nordiske Køkken
-
Varetage forbrugernes krav om velsmag, sundhed og gode oplevelser ved mad og spisning
-
Varetage rådgivnings- og ledelsesopgaver vedrørende gastronomi og sundhed inden for private virksomheder og offentlige institutioner
-
Identificere og samarbejde med aktører inden for fødevare- og sundhedsområdet inden for deres respektive ansvarsområder
-
Diskutere etiske og videnskabelige problemstillinger, herunder forsøg på mennesker
-
Reflektere over videnskabelige sandhedskriterier
-
Overskue de internationale, nationale og lokale aktører interesser og muligheder i forhold til ernæringsrelateret sundhedsfremme
-
Undervise og forske inden for gastronomi og sundhed på et højt videnskabeligt niveau
-
Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde, diskutere løsninger og finde konsensus
-
Arbejde selvstændigt
-
Deltage i den offentlige debat om gastronomi, sundhed og disses effekt på samfundet
-
Selvstændigt bedømme og strukturere egne læringsprocesser og tage ansvar for egen faglig udvikling med henblik på livslang læring
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
|
År 2 |
Blok 1 |
|
|
| Blok 2 |
Tema: Molekylær Gastronomi |
| Blok 3 |
Speciale (30 eller 45 point) |
| Blok 4 |
| |
De mørkerøde felter er de obligatoriske fag |
|
Det mellemrøde felt er specialet |
|
De lyserøde felter er valgfrie kurser |
2.1 Uddannelsens indhold
Uddannelsen er normeret til 120 point.
Følgende kurser er obligatoriske:
270020 Madens Sociologi - 7,5 ECTS
270010 Folkesundhed og Ernæring - 7,5 ECTS
270073 Bioaktive komponenter, sansning og appetit - 7,5 ECTS
270030 Sensory and Consumer science - 7,5 ECTS
270072 Råvarekvalitet - 7,5 ECTS
270074 Gastronomi i Praksis - 7,5 ECTS
270054 Hygiene and Sanitation - 7,5 ECTS
270070 Kostindtag og Ernæringsfysiologi - 7,5 ECTS
270077 Temakursus: Molekylær Gastronomi - 15 ECTS
Speciale - 30/45 ECTS
Emnet for specialet skal være inden for fagområdet.
De obligatoriske kurser samt specialet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen.
Der er maximalt 15 point til valgfri kurser – afhængig af specialets størrelse. De valgfri point kan også bruges til at øge specialets størrelse.
Der kan indgå volontørtjeneste.
Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse
3.1 Adgangskrav
Ansøgere kan komme i betragtning hvis de opfylder følgende kriterier:
- har en relevant 3-årig naturvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelse (f.eks. Idræt, Biologi, Levnedsmiddel, Sundhed og produktion) med dokumenterede kundskaber inden for kemi (1), biokemi(1) og statistik (1)
- har en professionsbacheloruddannelse i Ernæring og Sundhed med speciale indenfor Human Ernæring, Klinisk Ernæring, Produktudvikling eller Cateringledelse suppleret med kurser indenfor kemi (1), biokemi(1) og statistik (1)
(1) Kurser minimum svarende til de kurser der udbydes ved Det Biovidenskabelige Fakultet KU/DTU på bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab.
Ansøgere, der har gennemført en anden relevant uddannelse, kan ansøge studienævnet om at få deres uddannelse godkendt som adgangsgivende.
3.2 Optagelse
Der er optag en gang om året.
Når der er flere kvalificerede ansøgere end der er pladser bliver ansøgerne vurderet og prioriteret af et optagelsesudvalg. Dette sker ud fra en helhedsvurdering, hvor der blandt andet lægges vægt på:
Fagkombination:
- En relevant fagkombination i det hidtidige studieforløb prioriteres højt. I den forbindelse lægges der vægt på relevante naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kurser
Forudsætningsfag:
- Ansøgere med gode forudsætninger i de adgangsgivende fag biokemi, statistik og kemi prioriteres højt
Karakterer:
- Karakterer fra den adgangsgivende eksamen inddrages i vurderingen
Relevant erhvervserfaring:
- Relevant erhvervserfaring af et vist omfang inddrages i vurderingen. Erhvervserfaringen kan for eksempel være af håndværksmæssig karakter indenfor gastronomiområdet eller være relateret til food service, produktudvikling, ernæring og sundhedsarbejde
Studieophold i udlandet:
- Udlandsophold i forbindelse med uddannelse inden for relevante områder kan blive inddraget i vurderingen. Herunder opnåede sprogkompetencer i engelsk
Studerende med bacheloruddannelse i Fødevarevidenskab med fagpakken fødevare, sundhed og ernæring er sikret optagelse på enten kandidatuddannelsen i Human Ernæring, kandidatuddannelsen i Klinisk Ernæring eller kandidatuddannelse i Gastronomi og Sundhed.
Kamilla Busse, - siden er sidst opdateret d.18. juni 2010