Kandidatuddannelsen i Klinisk Ernæring
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Levnedsmiddelstudienævnet.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. i klinisk ernæring (candidatus/candidata scientiarum). På engelsk: Master of Science in Clinical Nutrition.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1. 1 Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsen i Klinisk ernæring har til hovedformål på et tværvidenskabeligt grundlag at uddanne akademikere med indsigt i den humane ernæringsvidenskab og relaterede fag om ernæringens betydning for optimal funktion og helbredelse ved sygdom.
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Uddannelsen omfatter bl.a. følgende hovedemner: Næringsstoffernes omsætning, sygdomslære og ernæringsfysiologi ved sygdom, udarbejdelse af ernærings- og kostplaner for syge, kommunikation og adfærdsterapi, evidenskriterier i klinisk ernæring, kvalitetssikring og ledelse, kostvaner og madkultur. Igennem kursusdeltagelse og projektopgaver opnår de studerende en faglig viden samt teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør dem i stand til at:
- anvende udvalgte elementer inden for ernæringsområdets discipliner og metoder
- optræde som forbindelsesled mellem ernæringsforskning og sundheds- og sygehusmyndigheder
- deltage i videnskabeligt udviklings- og udredningsarbejde
- videreudvikle deres faglige viden i takt med udviklingen i ernæringsvidenskaben
- deltage i tilrettelæggelse og gennemførelse af ernærings- og kostplaner for syge
- videreuddanne sig i et forskeruddannelsesforløb (ph.d.-uddannelse)
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Uddannelsen retter sig mod jobfunktioner relateret til patientbehandling, rådgivning, vejledning, administration, ledelse, forskning og undervisning inden for behandling af syge i primær og sekundær sektor, industri, offentlige myndigheder samt forsknings- og undervisningsinstitutioner.
1.4 Uddannelsens kompetenceprofil
I løbet af kandidatuddannelsen skal de studerende have opnået nedenstående viden, færdigheder og kompetencer inden for ernæring ved sygdom og helbredelse. Derudover har kandidaten erhvervet en række individuelle kvalifikationer i forbindelse med valgfri kurser og udarbejdelse af et speciale.
Efter endt uddannelse skal kandidaten i klinisk ernæring kunne:
Viden
-
Beskrive næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktioner – generelt og i forhold til ændringer i ernæringsfysiologien ved sygdom
-
Referere sammenhængen mellem ernæringsterapi og sygdomsforløb
-
Reformulere og reflektere over forskellige befolkningsgruppers kostvaner i Danmark – herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus
-
Definere centrale sociale og kulturelle sammenhænge, der præger menneskers forhold til mad under sygdom
-
Beskrive næringsstoffers effekter på kroppens funktioner under forskellige patofysiologiske omstændigheder
-
Beskrive forskellige patientgruppers kostvaner i Danmark – herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus
-
Referere årsagerne til nedsat kostindtag hos syge og sammenhængene mellem underernæring og sygdomsforløb
-
Udvise overblik over og reformulere videnskabelige teorier, metoder og forskningsresultater inden for klinisk ernæring
Færdigheder
-
Anvende gængse ernæringsvidenskabelige målemetoder til vurdering af ernæringsstatus
-
Anvende ernæringsvidenskabelige, evidensbaserede principper i gennemførelse af udredningsarbejde
-
Vurdere centrale metoder inden for klinisk ernæring med hensyn til validitet, reliabilitet og anvendelighed
-
Anvende de mest almindelige statistiske analysemetoder indenfor klinisk forskning
-
Planlægge, indsamle og vurdere kostdata i forhold til givne mål
-
Analysere og vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og metoder i forhold til specifikke ernæringsrelaterede problemstillinger ved sygdom
-
Demonstrere og anvende adfærdsterapeutiske principper ved vejledning af syge
-
Beregne ernæringsbehov ved forskellige grader af sygdom og finde metoder til at gennemføre ernæringsbehandlingen
-
Kommunikere faglige problemstillinger og løsninger klart og nuanceret, såvel skriftligt som mundtligt, til fagfæller såvel som ikke-specialister, herunder sundheds- og sygehusmyndigheder
-
Vurdere og være kildekritisk overfor videnskabelig litteratur inden for fagområdet
-
Vælge og anvende passende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser
Kompetencer
-
Igangsætte og styre behandlingsindsatser, herunder indikation for behandling, fastlægge indsatsniveauer, udvælge virkemidler og planlægge evalueringer
-
Diskutere etiske og videnskabelige problemstillinger, herunder forsøg på mennesker
-
Følge og tage stilling til de mange og undertiden modsatrettede hensyn i relation til sygdom og ernæring
-
Overskue de internationale, nationale og lokale aktører interesser og muligheder i forhold til ernæringsrelateret sygdomsbehandling
-
Varetage rådgivning, vejledning, administration og ledelse inden for ernæringsrelateret sygdomsbehandling, herunder patientbehandling
-
Varetage, vejlede og rådgive om kvalitetsmåling og-udvikling indenfor ernæringsområdet
-
Varetage undervisning og indgå i forskning på et højt videnskabeligt niveau inden for klinisk ernæring
-
Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde
-
Arbejde selvstændigt
-
Selvstændigt bedømme og strukturere egne læringsprocesser og tage ansvar for egen faglig udvikling med henblik på livslang læring
-
Reflektere over videnskabelige sandhedskriterier
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
|
År 2
|
Blok 1 |
Praktik inkl. kommunikation – obligatorisk for universitetsbachelorer Valgfri blok for professionsbachelorer* |
|
Blok 2 |
Valgfri blok for universitetsbachelorer
Speciale for professionsbachelorer** |
|
Blok 3 |
Speciale (30 eller 45 point)
|
|
Blok 4 |
En blok er normeret til 15 point, 9 uger.
* Kurset er obligatorisk for universitetsbachelorer og andre studerende, som ikke i forvejen har en autorisation som sundhedsfaglig person.
Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professionsbacheloruddannelse og som har en autorisation som sundhedsfaglig person (klinisk diætist, sygeplejerske, fysioterapeut m.v.), kan tage dette kursus som valgfrit kursus.
** Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professions- bacheloruddannelse, skal udføre 45 ECTS speciale.
Universitetsbachelorer skal udføre min 30 ECTS speciale, men kan udføre 45 ECTS speciale ved at inddrage den valgfrie blok.
| |
De mørkegule felter er de obligatoriske kurser |
|
Det mellemgule felt er specialet |
| |
De lysegule felter er valgfrie kurser |
2.1 Indhold
Uddannelsen er normeret til 120 point. Følgende kurser er obligatoriske på uddannelsen:
270027 Praktik inkl. kommunikation** - 15 point
270032 Sygdomslære, ernæringsfysiologi ved sygdom og ernæringsterapi - 15 point
270034 Tema: Evidensvurdering, kvalitetssikring og ledelse - 15 point *
270071 Eksperimentel ernæringsfysiologi - 7,5 point
270080 Diet and Health - Theoretical Part - 7,5 point
270086 Sygdom og kost – 7,5 point
270087 Dietary Intake and Nutrition Physiology - 7,5 point
Speciale - 30 eller 45 point
* 270034 kan erstattes af 270062 Kvalitetssikring, administration og ledelse og 270063 Evidensvurdering af litteratur om klinisk ernæring
**Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professions bacheloruddannelse (eller sygeplejerske, fysioterapeut ol.), har dispensation fra kravet om, at de skal bestå dette kursus.
270070 Kostindtag og ernæringsfysiologi og 270071 Eksperimentel ernæringsfysiologi erstatter 270016 Kostindtag og ernæringsfysiologi.
270070 Kostindtag og ernæringsfysiologi erstattes af 270087 Dietary Intake and Nutrition Physiology - 7,5 point
270066 Kost Og sygdomsforebyggelse for KE erstattes af:
270080 Diet and Health - Theoretical Part
270086 Sygdom og kost
Emnet for specialet skal være inden for fagområdet.
Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professions bacheloruddannelse (eller sygeplejerske, fysioterapeut ol.) , skal udarbejde speciale til 45 point. Specialet skal indeholde primær-data indsamlet fra patienter.
Studerende optaget på baggrund af en universitetsbachelor- uddannelse skal skrive et speciale på 30 eller 45 point, afhængigt af den studerendes valg mht. valgfrie kurser.
Hvis den studerende vælger 45 point speciale, skal specialet indeholde primær-data indsamlet fra patienter.
Hvis den studerende vælger 30 point speciale, skal specialet indeholde en grundig analyse af data, der enten kan være primære eller sekundære data. For at sikre erhvervskompetence skal specialeforløbet dog indeholde kontakt med patienter. Dette kan ske enten 1) ved en indsamling af supplerende primære patientdata til belysning af sekundære data eller 2) ved at supplere med et antal sygehistorier eller 3) ved et fokuseret ophold på en klinik med løbende kontakt til patienter, der har relation til det valgte speciale.. Patientkontakten skal foregå løbende i specialeperioden. Specialekontrakt for universitetsbachelorer i KE skal godkendes af studielederen eller dennes stedfortræder.
De obligatoriske kurser samt specialet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen.
Der er 15 point til valgfri kurser. De valgfri point kan også bruges til at øge størrelsen af specialet fra 30 til 45 point.
Kurset 270081 Evidence, Diet and Health kan ikke indgå som valgfri kursus på grund af overlap med kurset 270086 Sygdom og Kost.
400040 Erhvervsprojekt kan ikke indgå i uddannelsen. Man kan dog sende en konkret ansøgning til Levnedsmiddelstudienævnet om at lade Ehvervsprojekt indgå i uddannelsen, hvis man opfylder følgende forudsætninger:
- Skriver et 30-point speciale
- Ikke har haft praktikforløb på bacheloruddannelsen
Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse
3.1 Adgangskrav
Følgende bacheloruddannelser giver adgang til optagelse uden krav om supplerende kurser (indtil max. optag på 20 studerende):
-
Højst prioritet har professionsbachelorer i Klinisk diætetik. På nedenstående skema er minimumskrav til indhold på hver enkelt uddannelse oplistet. Efter optagelse på uddannelsen kræves et biokemiøvelseskursus, som tages i august på Institut for Human Ernæring.
-
Dernæst prioriteres fødevarebachelorer med fagpakken Fødevarer, sundhed og ernæring.
-
Dernæst andre universitetsbachelorer (naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske videnskabelige) med dokumenterede kundskaber inden for biokemi, fysiologi og statistik. Der anbefales et niveau svarende til de kurser, der udbydes ved KU/DTU på bacheloruddannelsen i Levnedsmiddelvidenskab. Dernæst sygeplejersker og bioanalytikere i nævnte rækkefølge.
|
Uddannelse
|
Uddannelses-sted
|
Statistik
|
Human fysiologi
|
Biokemi
|
Optag
Ja / nej
|
Anbefalet suppl. KE
|
|
Klinisk diætetik |
Ankerhus |
1) |
7,0 2) |
10,5 3) |
Ja
|
Biokemisk
øvelseskursus
Statistik (7,5 ETCS-point) |
|
Klinisk diætetik |
JCVU Århus |
5,0 |
6,0 2) |
12,5 |
Ja |
Biokemisk
øvelseskursus
|
|
Klinisk diætetik |
Suhr’s |
1) |
6,5 2) |
9,0 3) |
Ja |
Biokemisk
øvelseskursus
Statistik (7,5 ETCS-point) |
1) Statistik indgår ikke som selvstændigt fag. Indgår i faget videnskabsteori.
2) ECTS-point dækker over anatomi og fysiologi.
3) ECTS-point dækker over kemi og biokemi.
Bachelorer, der har gennemført en relevant uddannelse med lignende kompetencer ved et dansk eller internationalt universitet/læreanstalt, kan søge om optagelse. Deres ansøgning vil blive behandlet individuelt.
3.2 Optagelse
Der er optag en gang om året med studiestart 1. september.
Studerende, der har afsluttet bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab med fagpakken Fødevarer, sundhed og ernæring kan dog søge om optagelse den 1. februar under forudsætning af, at de har bestået kurserne 270087 Dietary Intake and Nutrition Physiology og 270071 Eksperimentel ernæringsfysiologi. Det er også en forudsætning, at der er plads på uddannelsen. Der er kun plads på uddannelsen, hvis der er studerende fra optag fra 1. september, der er faldet fra eller ikke har benyttet sig af den tildelte plads. Studielederen vurderer om der er plads.
Når der er flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, bliver ansøgerne vurderet og prioriteret af et optagelsesudvalg. Dette sker ud fra en helhedsvurdering, hvor der blandt andet lægges vægt på:
Fagkombination:
- En relevant fagkombination i det hidtidige studieforløb prioriteres højt. I den forbindelse lægges der vægt på et sammenhængende valg af kurser inden for sundhedsvidenskab og/eller naturvidenskab.
Forudsætningsfag:
- Ansøgere med gode forudsætninger i de adgangsgivende fag biokemi, statistik og fysiologi bliver prioriteret højt
Karakterer:
- Karakterer fra den adgangsgivende eksamen inddrages i vurderingen.
Relevant erhvervserfaring:
- Ansøgere med relevant erhvervserfaring af et vist omfang bliver prioriteret højt. Erhvervserfaringen kan for eksempel være af forskningsmæssig karakter inden for det sundhedsvidenskabelige og/eller naturvidenskabelige område
Studieophold i udlandet:
- Udlandsophold i forbindelse med uddannelse inden for relevante områder kan blive inddraget i vurderingen.
Kamilla Busse, - siden er sidst opdateret d.31. oktober 2011