I gang med undervisningen
Undervisningen starter mandag d. 6. februar 2012
(for kandidatstuderende optaget februar 2012)
|
Læs i udlandet
- og få oplevelser for livet!
|
Praktik i en virksomhed?
- Skriv erhvervsprojekt! |
|
Planlæg nu! Det er ikke svært...
Ansøgningsfristen for at rejse oversøisk i studieåret 2013/14 er i år den 28. september 2012. Til Norden og Europa kan du også søge 1. marts 2012 til studieåret 12/13.
Læs mere nederst på denne side, eller spørg gerne i Studenterservice. |
Sæt din uddannelse i spil...
Skriv erhvervsprojekt i en virksomhed i Danmark eller i udlandet!
Spørg i Studenterservice hvis du vil vide mere. |
Dine studieinformationssystemer: KUnet, Absalon, STADS, Netforum
For at blive klar til din undervisning, er det vigtigt, at du kan komme på LIFEs og KU's studieinformations- og kommunikationssystemer.
Års- og ugestrukturen
- Hvornår ligger eksamen?
- Hvornår har jeg ferie?
Undervisningen på LIFE er styret af en årstruktur med 4 blokke og en ugestruktur inddelt i A, B, C moduler. Hver blok er opbygget med en undervisningsperiode, en eksamensuge og evt. en skemafri periode. På den måde ved du i god tid, hvornår du har undervisning, eksamen eller ferie. Se års- og skemastruktur.
Dit undervisningsskema
Din undervisning er som sagt inddelt i A, B, C moduler (se skemastruktur). Dit eget undervisningsskema kan du finde på Absalon.
VÆRD AT VIDE om undervisning og eksamen
På siderne Værd at vide om undervisning og Værd at vide om eksamen finder du svar på en række ofte stillede spørgsmål vedrørende undervisning og eksamen. Bl.a. hvad du gør, hvis du ikke har fået dit studiekort inden første eksamen.
Tilmelding er dit ansvar...
Som universitetsstuderende er tilmelding til kurser og eksamener ikke noget, der sker af sig selv. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om tilmelding og tidsfrister til eksamener, kurser, reeksamen og meget mere. Tilmelding sker i STADS-selvbetjening via KUnet.
Kursusindhold
På kursusinformationssiderne kan du læse mere specifikt om kursusindholdet, undervisningsformen og hvad du lærer på det enkelte kursus. Du kan også finde beskrivelsen af dine kurser under studieordningen for din uddannelse.
Sæt dig ind i din studieordning!
- Ved du hvad maksimal indskrivningstid betyder?
- Eller at du kan få forlænget eksamenstid, hvis du er ordblind?
Din studieordning beskriver regler og rammer for din uddannelse, og det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i hvad der står i den. I studieordningen kan du også læse, hvilken viden, færdigheder og kompetencer din uddannelse giver dig.
Der er både en studieordning for din uddannelse og studieordningernes fælles del (findes nederst på siden). Det er relevant, at du kender begge.
Hjemmesiden for LIFE's studerende
På siderne For studerende finder du bl.a. information om års- og ugestruktur, kursusbeskrivelser, blanketter, øvelsesplaner, studieordninger, eksamensplaner og siderne Værd at vide om undervisning og værd at vide om eksamen.
Bøger
I LIFEs egen boghandel: www.slbooks.dk finder du boglister til dine kurser.
På Netforum kan du finde DSR's brugtbogssalg.
Biblioteket gør mere end at låne bøger ud!
- Biblioteket har bl.a. læsesale, computere og gruppearbejdspladser
- Biblioteket udbyder desuden forskellige kurser i litteratursøgning m.m.
Klik ind på bibliotekets hjemmeside og se hvilke tilbud de har til dig som studerende.
Studieadminstrationen: Uddannelse & Studerende
Uddannelse & Studerende varetager alle de administrative opgaver omkring dig som studerende. Skal du fx søge om merit for fag, du har taget på en anden uddannelse, eller skal du søge om særlige forhold til eksamen, skal du kontakte Uddannelse og Studerende. Er du i tvivl, så start med at kontakte Studenterservice.
Læs i udlandet - og få oplevelser for livet!
Vil du gerne til udlandet og læse? Så planlæg allerede nu.
Tre gode grunde til at læse i udlandet...
-
Professionel: Du møder et andet fagligt netværk, som har en anden teoretisk tilgangsvinkel end du er vant til hjemme fra og du får nye perspektiver på din egen faglighed. Når du skal ud og søge job, ser det godt ud på dit CV og du udvider dit netværk, som også kan være med til at øge dine chancer for at få drømmejobbet.
-
Sproglig: Det er altid bedst at lære et sprog i det land, det bliver talt. Verden bliver mere og mere internationaliseret og derfor bliver det endnu vigtigere at man taler andet end dansk.
-
Personlig: Du udfordrer og udvider dine personlige og sociale kompetencer. Du lærer en anden kultur at kende og finder ud af, hvad der kendetegner din egen. Du får nye venner fra hele verden.
-
Og ikke mindst: Du får en oplevelse for livet!!!
Det er ikke svært at planlægge et udlandsophold, du skal bare beslutte dig for, at det er noget du vil. Du kan få hjælp og vejledning i Studenterservice og på Sekretariat for Internationalisering. For at komme godt i gang kan du lade dig inspirere af Study abroad siden og KU's internationale kontors udrejseside.
Studenterservice, - siden er sidst opdateret d.23. januar 2012