SU og merit
| Hvis du får merit for studieaktiviteter, som er bestået før din optagelse på den nuværende del af din uddannelse (bachelor- eller kandidatdelen), og som meriteres til den nuværende del af din uddannelse, bliver din normerede studietid (SU-klippekortet til den nuværende del af din uddannelse) nedskrevet med et tilsvarende antal SU-klip. |
| |
Det gælder også for merit ved studieskift internt på fakultetet, ved optagelse på højere studietrin, ved overførsel af point ved optagelse på kandidatuddannelsen samt for praktik-, fagskole- og volontørophold, når det er bestået før optagelse på den nuværende del af uddannelsen.
Nedskrivningen sker med et klip for hver fem ECTS-point, der meriteres eller på anden måde overføres som beskrevet ovenfor.
Formålet er i henhold til SU-lovgivningen at sidestille dig med studerende, der skal nå igennem hele uddannelsen uden merit.
Hvis du er veterinærstuderende på kandidatuddannelsen (eller den 5½-årige enhedsuddannelse), er din samlede SU-ramme som udgangspunkt udvidet med syv klip til i alt 77 klip, da veterinærstudiets normerede studietid inkl. tolv ekstra klip overstiger de normalt tildelte 70 klip. Ved merit bestået før optagelse på veterinærstudiet nedskrives denne udvidelse på syv klip tilsvarende. En merit på eksempelvis 30 ECTS-point svarende til seks SU-klip betyder således, at rammeudvidelsen er på ét klip i stedet for syv - i eksemplet har man så i alt 71 klip. |
Mads Andersen, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2009